
CBI papirisolering udleder stort set ingen CO2 i fremstillingsprocessen:
Modsat mange andre isoleringsprodukter, sker der stort set ingen CO2-udledning ved fremstillingen af CBI’s papiruld. Der er ingen forbrændingsprocesser eller andet, som forurener luften, da produktet udelukkende består af genbrugspapir, tilsat en smule ufarlig, brandhæmmende bor.
Effektiv isolering begrænser C02 udledningen
Vi lever i en tid, hvor verdens energiforbrug fortsat stiger, og hvor jordens ressourcer af fossilt brændstof svinder. Globalt set skal alle gode kræfter derfor sættes ind på at nedsætte CO2-udledningen markant, og det er vigtigt, at vi alle har stor fokus på at udnytte energien bedst muligt, så vi undgår energispild og forurening.
Af al den energi vi bruger i Europa, bliver ca. 40% brugt i bygninger, hvor den største post er opvarmningen. Netop derfor er det af stor vigtighed, at isoleringen er optimal, så man ikke bruger den dyre energi på at ”fyre for fuglene”. Isolering anses da også for at være det mest effektive instrument, man som boligejer kan tage i brug for at forbedre verdens klimaproblemer.
Er isoleringen i dit hus tilstrækkelig og energibesparende?:
I nybyggerier har der i efterhånden en del år være større fokus på energieffektivitet. Krav og regler til isolering er blevet strammet op, men faktisk udgør nybyggeri kun ca. 1% af den eksisterende bestand af boliger og bygninger. Er du i tvivl om isoleringen af dit hus er tilstrækkelig isoleret, eller om du kan gøre mere for at gøre huset energibesparende, så kontakt vores isolatører, termografer eller en CBI Danmark medarbejder.